Direktører er ikke omfattet af kravet om tidsregistrering.
Derudover er der visse andre, der kan være undtaget fra registreringskravet. Det er meget teknisk og dermed svært at forklare, hvem dette er.
Det må nøje overvejes, om det er ressourcerne værd at bruge megen tid på vurdering heraf, eller om du i stedet vælger at få alle medarbejdere til at tidsregistrere. Arbejdet med at afgrænse, hvem der muligvis kan undtages, skal stå mål med ulempen ved, at der skal registreres og de fordele, en registrering vil kunne give.
Hvis man vil gå nærmere ind i afgrænsningen, kan der siges følgende om det.
I udgangspunktet er medarbejdere undtaget fra registreringspligten, hvis de både er:
- undtaget fra reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid (48 timers-reglen), pausereglen og natarbejdsreglen)
og samtidig er - undtaget fra reglerne om hviletid (11-timers reglen) og ugentligt fridøgn.
Disse 2 grupper behandles herefter. Her bliver det meget teknisk.
Hvem er undtaget fra reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid (48 timers-reglen), pausereglen og natarbejdsreglen?
Loven taler om, at en lønmodtager fra den 1. juli 2024 er undtaget fra disse regler, hvor
1a) arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles, eller
1b) arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke fastsættes på forhånd, eller
1c) når lønmodtageren selv kan fastsætte arbejdstiden
og
2a) hvor der er tale om lønmodtagere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller
2b) hvor der er tale om lønmodtagere, som har ledelsesmæssige funktioner
Dette kaldes populært ”selvtilrettelæggere”.
Afgrænsningen af denne persongruppe er meget vanskelig. Lovforslaget nævner dog som eksempler på ”selvtilrettelæggere” medarbejdere i det højere ledelseslag, visse akademikere, senioradvokater og andre, som har en betydelig grad af frihed og selvstændighed i udførelsen af arbejdet.
Følgende kan tale for, at der er tale om en ”selvtilrettelægger”:
- At medarbejderen er i de højere ledelseslag/højtstående medarbejder
- At medarbejderen har en betydelig grad af frihed til selv at bestemme, hvornår medarbejderen arbejder, og at arbejdsopgaverne gør det muligt
- At medarbejderen kan træffe selvstændige beslutninger
- At arbejdstiden i betydelig grand ikke kan fastsættes på forhånd
- At medarbejderen er ansat på jobløn, uden øverste arbejdstid, eller lignende kan tale for, at medarbejderen er undtaget fra disse regler. Punkterne ovenfor er dog afgørende.
Det vil altid være en samlet konkret vurdering, om en medarbejder er ”selvtilrettelægger” i relation til disse regler.
Hvis du som arbejdsgiver har nogle medarbejdere, der skal være undtaget fra disse regler, skal det fremgå af deres ansættelseskontrakt, at de er undtaget fra reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid (48 timers-reglen), pausereglen, og natarbejdsreglen i arbejdsdirektivgennemførelsesloven. Det er dig som arbejdsgiver, der har risikoen for, at det er korrekt.
Husk at dette ikke i sig selv er nok til at de er fritaget for tidsregistrering. De skal samtidig være undtaget fra reglerne om hviletid (11-timers reglen) og ugentligt fridøgn. Nærmere herom nedenfor.
Hvem er undtaget fra reglerne om hviletid (11-timers reglen) og ugentligt fridøgn?
Disse regler findes allerede i dag. Det drejer sig om personer i overordnede stillinger, der enten
- udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus, eller
- på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen om hviletid og ugentligt fridøgn.
Nr. 1 taler således også om arbejde af ledende art. Ift. nr. 2 må særligt bemærkes, at nogle af de i bilaget omtalte situationer handler om at sikre kontinuerlige ydelser/vedvarende produktion. Såfremt arbejdet er af denne karakter, kan det formentligt være vanskeligt samtidig at opfylde betingelserne for at være undtaget fra reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid (48 timers-reglen), pausereglen og natarbejdsreglen.
Husk at dette ikke i sig selv er nok til at de er fritaget for tidsregistrering, at man er undtaget fra reglerne om hviletid (11-timers reglen) og ugentligt fridøgn. Man skal samtidig være undtaget fra reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid (48 timers-reglen), pausereglen og natarbejdsreglen.
Hvis man er undtaget fra reglerne om hviletid (11-timers reglen) og ugentligt fridøgn bør det fremgå af ansættelseskontrakten. Det er dig som arbejdsgiver, der har risikoen for, at det er korrekt.
Der gælder i øvrigt ingen regler om daglig hvileperiode/ugentligt fridøgn for:
- arbejde, der udføres i den ansattes hjem
- arbejde i arbejdsgiverens private husholdning
- arbejde, der udelukkende udføres af medlemmer af arbejdsgiverens familie, der hører til hans husstand
- repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted