De seneste års talrige sager om svigt og forråelse i den danske velfærd rejser et grundlæggende spørgsmål: Hvad er egentlig formålet med vores velfærdssamfund? Er det blot et system af ydelser, standarder og tilsyn? Eller handler det i bund og grund om omsorg for det enkelte menneske?
Ifølge den danske filosof og teolog K.E. Løgstrup bærer vi alle et uudtalt etisk krav om at tage vare på hinandens liv. I mødet med et andet menneske står vi, ifølge Løgstrup, altid med den andens liv i vores hænder. Vi kan vælge at udvise omsorg, eller vi kan svigte det ansvar, som situationen pålægger os.
Når vi ser på de mange skandalesager i ældreplejen og på bosteder, tyder det på, at vi i vid udstrækning har mistet evnen til at se det enkelte menneske og møde dets behov for omsorg. I stedet er velfærden blevet et system af flueben, tjeklister og standarder, som føres til protokols, men som intet siger om den reelle omsorg og værdighed i mødet med det enkelte menneske.
Er vi nået derhen, hvor vi har fået afkoblet værdier og menneskesyn fra den leverede kvalitet? Fordrer det system, vi har fået bygget op omkring velfærden, i virkeligheden en kultur, hvor det enkelte menneske i langt højere grad betragtes som et objekt fremfor et menneske, der har brug for vores respekt og omsorg?
Som Løgstrup pointerer, kan vi ikke overlade ansvaret for de svageste til systemer. Ansvaret ligger altid hos os som medmennesker. Derfor må vi have en langt mere grundlæggende samtale om de værdier og det menneskesyn, der bør bære vores velfærd.
Kvalitetsdebatten har alt for længe handlet om målbare standarder som bleskift og antal bad. Men reel kvalitet i omsorgen kan ikke gøres op i tal. Kvalitet handler om værdighed, nærvær og respekt for det enkelte menneske bag diagnosen eller beboeren i sengen.
Hverken flere penge eller skrappere tilsyn kan alene løse problemerne i velfærden. Tværtimod kan det øge fokus på kontrol og dokumentation og fjerne opmærksomheden fra kerneopgaven: At udvise medmenneskelig omsorg og tage vare på dem, der har behov for hjælp, støtte og behandling.
De seneste afsløringer af svigt og forråelse er blot de seneste af mange tidligere sager. I Arbejdsgiverforeningen KA og KA Pleje mener vi, at det er tid til at tage en grundlæggende debat om værdier og menneskesyn i velfærden. Den debat må ikke alene foregå på Christiansborg, men den bør inddrage ledere, medarbejdere, pårørende og civilsamfundet. For velfærdens kvalitet afgøres i mødet mellem mennesker, ikke på kommune- eller ministerkontorer.
Hver enkelt leder og medarbejder i ældreplejen, en daginstitution eller et behandlingstilbud bærer et medansvar for at skabe en velfærd præget af omsorg for det enkelte menneske. Ja, hvert enkelt menneske bærer et medansvar. Ansvaret begynder i måden, vi møder borgerne på. Ser vi dem som medmennesker? Kan vi genkende os selv i de behov, de har, og kan vi derudfra bringe faglighed, respekt og værdighed i spil?
Som reaktion på skandalesagerne er der fra politisk hold varslet hurtige indgreb: Flere penge, mere tilsyn og flere målkrav. Men sådanne initiativer risikerer at spænde ben for den åbne og grundlæggende debat om værdier og menneskesyn, som vi har så absolut brug for.
Der findes ingen administrative eller bureaukratiske quick fixes, der kan erstatte respekt, ansvar og menneskelig omsorg. Tværtimod kan politiske hastværksindgreb føre til endnu flere regler, kontrol og tjeklister, som kun distraherer fra kerneopgaven i velfærden: At tage vare på hinanden.
I stedet for hurtige politiske lappeløsninger har vi brug for tid og rum til en åben samtale om, hvordan vi kan genskabe en velfærd præget af værdighed. En velfærd, hvor det enkelte menneske med sine behov for omsorg står i centrum – ikke systemet.
Vejen frem er hverken nye målkrav eller flere tilsyn, men ansvar, respekt og medmenneskelig omsorg. Det er den debat, vi må tage, hvis velfærdens sjæl skal genfindes.
