Regeringens udspil til ny ældrelov fik naturligvis mange ord med på vejen, da KA Pleje holdt generalforsamling fredag den 1. marts i Helsingør.

Formand Vibeke Haaning glædede sig over de mange positive takter, hun og KA Pleje ser i udspillet.

”Jeg kan se flere KA Pleje-aftryk, og det er positivt. Vi glæder os over, at selvbestemmelse understreges som noget helt centralt i fremtidens ældrepleje. Det er også positivt, at regeringen slår fast, at det vigtigste ikke er, hvem der leverer, men hvad der leveres. I udspillet understreges det også, at offentlige og private leverandører skal være ligestillet,” sagde Vibeke Haaning.

Hun glædede sig over, at der med udspillet kommer mere fokus på frihed til faglighed - og rehabilitering og genoptræning omfattes af det frie valg.

”Der indføres en ny visitationsmodel, hvor der visiteres i pakker frem for enkeltydelser. Det er positivt. Det er det også, at der skal være mindre tilsyn og dokumentation. Der indføres en fast overhead, og kommunernes timeprisberegning ændres, så kommunerne forpligtes til én gang årligt at genberegne og eventuelt efterregulere. Det sætter vi også flueben ved,” sagde Vibeke Haaning.

Den uafhængige kontrolenhed under Konkurrencestyrelsen, som regeringen vil etablere, er ligeledes en mærkesag, som KA Pleje har kæmpet hårdt for i en årrække.

Godt på vej, men der er brug for mere
Vibeke Haaning kom i sin beretning ind på den udfordring, der kan være i forhold til indførelse af helhedspleje. Bekymringen kan være, at virksomheder, der alene kan levere praktisk bistand, over tid ikke vil kunne fortsætte som leverandør, ligesom det kan blive sværere at starte op som mindre privat leverandør.

”Vi mener, at de private leverandører, på samme måde som de kommunale leverandører, skal være i stand til at levere helhedspleje. Når man er leverandør af hjemmeplejeydelser, uanset om det er praktisk bistand eller personlig pleje, er det en vigtigt, at man er i stand til at observere den enkelte borger med henblik på at vurdere, hvornår borgeren får brug for mere hjælp og der dermed skal ske en om visitering,” sagde Vibeke Haaning og fortsatte:

”Vi har en klar forventning om, at en kommende sundhedsreform fører til, at ydelser efter Sundhedsloven også omfattes af frit valg – og at det bliver muligt som privat leverandør at efterleve kravet om at kunne levere helhedspleje ved at indgå i et samarbejde med andre private leverandører.”

Selv om der var ros til regeringens ældreudspil, var der også dryp af malurt i bægeret:

”Hvordan sikres det, at kommunerne anvender de korrekte tal til beregning af timepris? Er det lovligt, at en kommune laver et udbud, hvor prisen er fastsat af kommunen? I givet fald, hvordan skal kommunen så fastsætte denne pris? Hvordan kan man arbejde med kulturen i hjemmeplejen, så vi undgår forråelse? Det er nogle af de spørgsmål, vi savner svar på,” sagde Vibeke Haaning.

Velfærdsteknologi skal ikke erstatte den menneskelige kontakt
I beretningen kom Vibeke Haaning også ind på velfærdsteknologi.

”Forudsætningen for brugen af velfærdsteknologi er, at den understøtter plejen og omsorgen for den enkelte borger og ikke erstatter den menneskelige kontakt. Problematikken med ensomhed kan ikke løses ved at undlade brugen af velfærdsteknologi. Ensomhed er et område, hvor civilsamfundet i langt højere grad skal træde til,” sagde hun.

Hun understregede, at det er vigtigt at fokusere på, hvordan teknologi kan indføres og mindre vigtigt, hvad der indføres af teknologi.

”Vi ønsker, at der fastsættes nationale rammer, så der ikke skabes en masse bureaukrati ude i kommunerne i forbindelse med godkendelse. Det bør ikke være op til den enkelte kommune, hvorvidt der skal ske en positiv innovation inden for hjemmeplejen. Det skal sikres, at den enkelte medarbejder forstår mening og mål med brugen af velfærdsteknologi - blandt andet ved at sætte mere fokus på velfærdsteknologi på uddannelsesstederne,” sagde hun.