Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

KA Pleje: Brønderslev tilsidesætter landsretsdom

I juli blev Brønderslev dømt for underbetaling af virksomhed og skulle betale fem millioner kroner i erstatning. Nu hæver kommunen sine timepriser med sølle én krone. Det er virkelig langt ude, siger KA Pleje-direktør Karsten Høgild.

Foto: Colourbox

”Det er fuldstændig grotesk. Det viser desværre med al tydelighed, at Brønderslev ignorerer den klokkeklare dom, som kommunen fik imod sig i Vestre Landsret,” siger KA Pleje-direktør Karsten Høgild. 

I juli blev Brønderslev Kommune dømt for at have underbetalt den private pleje- og omsorgsvirksomhed Blæksprutten og for ikke at have dokumenteret de timepriser, som kommunen selv beregner og afregner Blæksprutten efter.

Kommunen blev dømt til at betale virksomheden fem millioner i erstatning samt sagsomkostninger.    

Erstatningsbeløbet på fem millioner svarer til, at Brønderslev har betalt Blæksprutten 50 kroner for lidt i timen.

Nu har politikerne i Brønderslev så besluttet at hæve timeprisen med én krone.

”Jeg troede, det var 1. april, da jeg hørte om prisstigningen forleden. Vi har en kommune, der mener, at det er tilstrækkeligt at hæve timeprisen med én krone, når nu landsretten nåede frem til et helt andet og større beløb. Det er så langt ude, siger Karsten Høgild.

Han understreger, at sagen ikke handler om den pågældende virksomhed.

”Sagen handler alene om, at vi har en myndighed, der tilsidesætter en landsretsdom,” siger han.

Den 13. juli i år sagde Brønderslev-borgmester Mikael Klitgaard til Nordjyske, at det var magtpåliggende for ham at sikre en fair afregning af de private aktører.

”Vi vil selvfølgelig gå ind og kigge på det her. Der er ingen tvivl om, at vi for perioden fra 2016 og frem til 2019 åbenbart ikke har regnet det rigtigt ud. Og så må vi jo se på 2020 også. Men nu går vi for alvor i gang med det her – og det er klart, at vi er nødt til at regne meget omhyggeligt på det, sagde Mikael Klitgaard til Nordjyske.

Læg beregningerne frem

Karsten Høgild undrer sig over resultatet af kommunens omhyggelighed.

”Jeg tog borgmesterens ord for gode varer, da han i sommer erkendte, at man havde fejlet – og at man lovede omhyggelighed og fairness. Men jeg er rystet over at se, at kommunen nu bare fortsætter, som om intet var hændt, siger han.

Karsten Høgild opfordrer Brønderslevs borgmester til at lægge de nye beregninger frem, som danner grundlag for prisstigningen på én krone.

”På den måde kan alle få klarhed,” siger Karsten Høgild og uddyber:

”Set i lyset af den klare dom fra landsretten har jeg slet ikke fantasi til forestille mig, at politikerne ikke har set beregningerne, inden de traf beslutningen om at hæve med timeprisen med én krone forleden.”

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her