Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Personale

Fravær

Omsorgsdage

Nogle gange kan man have brug for en fridag. Enten for at drage omsorg for sig selv eller for andre – årsagerne kan være mange.

Når en ansættelse er omfattet af KA Plejes overenskomst, har dine medarbejde ret til tage en omsorgsdag, når der er behov for det.

Almindelige omsorgsdage

Fra 1. januar 2018 har medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden ret til 2 omsorgsdage per kalenderår. Per 1. januar 2019 stiger antallet til 3 omsorgsdage per kalenderår.

Børneomsorgsdage

Hvis din medarbejder har 9 måneders anciennitet og opfylder betingelserne for at have ret til barnets første sygedag, har medarbejderen også ret til 1 børneomsorgsdag per kalenderår. Medarbejderen har kun 1 børneomsorgsdag per kalenderår, uanset hvor mange børn medarbejderen har.

Placeringen

Placeringen af omsorgsdagene aftales mellem virksomheden og medarbejderen. Der skal tages højde for omsorgsdagens formål, medarbejderens behov og virksomhedens drift.

Medarbejderen skal indgive sit ønske om at holde en omsorgsdag i så god tid som muligt, så virksomhedens bedst muligt kan tage højde for det i driften og imødekomme medarbejderens ønske. Virksomheden kan afvise medarbejderens ønske i særlige tilfælde, hvor placeringen er helt uforenelig med driften. Virksomheden kan dog ikke pålægge medarbejderen at afholde sine omsorgsdage på et bestemt tidspunkt. 

Aflønning

Medarbejderen aflønnes med sin personlige løn på omsorgsdage uden arbejdstidsbestemte tillæg. For en fuldtidsansat medarbejder aflønnes der for 7,4 timer og hvor deltidsansatte aflønnes der forholdsmæssigt.

Manglende afholdelse

Hvis omsorgsdagene ikke er afholdt inden kalenderåret udløber eller medarbejderen fratræder, så bortfalder de. Hvis dagene ikke er afholdt, fordi virksomheden har afvist medarbejderens anmodning, skal værdien dog udbetales ved udgangen af kalenderåret eller i forbindelse med medarbejderens fratrædelse.

Hvis dagene ikke er afholdt på grund af graviditet eller barsel, kan der indgås aftale om at overføre dagene til det efterfølgende kalenderår.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KA Pleje på tlf. 82 132 132 eller info@kapleje.dk.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her