Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Personale

Fravær

Retten til betaling

Når ansættelsen er omfattet af KA Plejes overenskomst, kan din medarbejder ret til sin sædvanlige løn under en del af orloven. 

Retten for månedslønnede.

Hvis din medarbejder er månedslønnet, har han/hun ret til sin sædvanlige løn under en del af sin orlov.

Kommende mødre har ret til orlov med sædvanlig løn i 4 uger før forventet fødsel (graviditetsorlov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov).

Kommende fædre og medmødre har ret til sædvanlig løn under 5 ugers fædreorlov, som skal placeres inden for barnets 14. uge.

Derudover er der ret til forældreorlov i 16 uger med sædvanlig løn. Hvis begge forældrene er ansat under KA Plejes overenskomst, kan de 16 uger deles i 2. Derudover har forældrene hver ret til 1 ugers yderligere forældreorlov med sædvanlig løn. 

Retten for timelønnede

Hvis din medarbejder er timelønnet henviser overenskomsten til barselslovens regler. Din medarbejder har ret til fravær i de perioder der er defineret i barselsloven og kan ansøge om barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark under fraværet. 

Funktionærer uden for KA Plejes overenskomst

Hvis din medarbejder er funktionær, men ikke arbejder inden for overenskomstens faglige område, har din medarbejder ret til fravær og betaling efter funktionærloven og barselsloven.

Funktionærloven giver kvindelige ansatte ret til halv løn fra 4 uger før forventet fødsel og indtil 14 uger efter. Ved al orlov herudover, har hun ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Funktionærloven giver ikke samme rettighed for fædre og disse har derfor alene ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark under både fædreorlov og forældreorlov.

Vær opmærksom på, at selvom din medarbejder ikke har krav på løn iht. en overenskomst eller funktionærloven, kan der være individuelle rettigheder i din medarbejders ansættelseskontrakt, personalehåndbog eller personalepolitikker.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her