Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Personale

Fravær

Refusion og KA Plejes barselsfond

Som medlem af KA Pleje er du sikret refusion for din lønudgift, når du udbetaler løn til en medarbejder på barsel. 

Nedenfor kan du læse mere om, hvad barselsfonden refunderer og hvordan du ansøger.

Refusion af barselsdagpenge

Når du betaler løn til din medarbejder på barsel, har du ret til refusion af de barselsdagpenge, din medarbejder ellers ville have været berettiget til.  Du skal anmode om refusion via www.virk.dk.

Fristen for at anmode om refusion er pt. 8 uger efter udløbet af en orlovsperiode, hvor du har betalt løn, men vi anbefaler, at du anmoder umiddelbart efter hver lønudbetaling.

Refusion fra KA Plejes barselsfond

Som medlem af KA Pleje får du refunderet differencen mellem medarbejderens løn og barselsdagpengerefusionen.
Barselsfonden refunderer:

  • Løn udbetalt under fraværet
  •  Arbejdsgiverbetalt pension under fraværet, herunder ekstraordinært bidrag
  •  Evt. søgnehelligdagsbetaling under fraværet.

Vær opmærksom på, at feriegodtgørelse, ferie med løn samt ferietillæg optjent under orloven ikke refunderes.

Det er en betingelse for refusion fra KA Plejes barselsfond, at kravene for medarbejderens ret til betaling, i den til enhver tid gældende overenskomst, er opfyldt. I øvrigt gælder vedtægterne for barselsfonden.

Særligt om adoption og refusion

I forbindelse med adoption giver barselsloven ret til fravær og barselsdagpenge fra den dag, hvor medarbejderen rejser fra Danmark for at modtage barnet, dog maksimalt 4 uger før det forventede adoptionstidspunkt. I henhold til KA Plejes overenskomst har kvindelige adoptanter, på lige fod med gravide kvinder, ret til fravær med løn i 4 uger før det forventede adoptionstidspunkt.

KA Plejes barselsfond refunderer dog kun fra det tidspunkt, hvor medarbejderen er dagpengeberettiget, også selvom dette er senere end 4 uger før det forventede adoptionstidspunkt.
 

Ansøg om refusion fra KA Plejes barselsfond

Du kan først søge om refusion fra KA Plejes barselsfond, når du er færdig med at betale løn under fravær. Du skal dog søge senest 12 måneder efter barnet er født eller adopteret. 
Sammen med selve ansøgningsskemaet skal vi bruge følgende:

  • Ansættelsesbevis med underskrifter
  • Lønsedler for refusionsperioden
  • Kopi af refusionsbetalingerne fra Udbetaling Danmark.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KA Pleje på tlf. 82 132 132 eller info@kapleje.dk.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her