Det er en ommer.
Så kort kan det siges, når der skal sættes ord på ændringen af den lov, der skal forebygge konkurser inden for hjemmeplejen.
Lovændringen, som Folketinget vedtog i maj, ændrer nemlig ikke på den kendsgerning, at konkurrencen mellem kommuner og private leverandører er særdeles urimelig og unfair.
- Politikerne tror, at lovændringen betyder færre konkurser, men hvis det mål skal opfyldes, er der brug for mere grundlæggende ændringer, siger Karsten Høgild, KA Plejes direktør.
Hovedproblemet er den afregningsmodel, som kommunerne bruger til at beregne timeprisen for de forskellige ydelser inden for hjemmeplejen. Og den har politikerne ikke ændret på i denne omgang.
Modellen blev senest ændret i 2013, og det var et stort skridt i den forkerte retning.
Det betød dengang, at kommunerne gik fra at skulle fastlægge timeprisen på baggrund af realiserede tal og efterbetale, hvis de havde vurderet forkert – til at de i stedet skal fastlægge timeprisen på baggrund af budgetterede tal.
- Før lovændringen skulle kommunen efterbetale den private leverandør, hvis der var regnet forkert. Det skal kommunen ikke i dag. Lovændringen har haft en stor negativ betydning, siger Karsten Høgild.
Tallene giver ham ret.
Når man kigger på antallet af konkurser inden for hjemmeplejen, ser man en eksplosiv stigning efter lovændringen i 2013.
Eksempelvis var der ingen konkurser i 2009 og 2010 – i 2011 en enkelt og to i 2012. Siden 2013 har der været otte konkurser hvert år – i 2015 nåede man helt op på 12.
Kommuner administrerer forkert
Karsten Høgild forklarer, at lovens intention er, at kommunerne løbende skal justere prisen, når de konstaterer, at de ikke selv kan overholde deres budgetter.
- Men det sker desværre ikke, da kommunerne blot indregner budgetunderskuddet i de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, siger han og uddyber:
- Det betyder, at den private leverandør konstant kommer til at levere ydelser til en pris, der er lavere end den reelle pris. Set i det lys er der ikke noget at sige til, at vi desværre har oplevet en del konkurser på området.
Fremgangsmåden har en anden stor ulempe. De folkevalgte i den enkelte kommune ved reelt set ikke, hvad det koster at drive hjemmeplejen.
- Det må være meget utilfredsstillende at sidde som politiker, der skal stå på mål for beslutningerne, ikke at vide, hvad det i virkeligheden koster, siger Karsten Høgild.
Det har ikke været muligt for KA Pleje trods ihærdige forsøg at få kommunerne til at oplyse, hvordan de når frem til de forskellige timepriser inden for hjemmeplejen.
- Vi har været i dialog med en række kommuner i forsøget på at få dem til at følge lovgivningen og sikre lige konkurrencevilkår for de private leverandører, men det er ikke lykkedes. Derfor har det været nødvendigt at anlægge en principiel sag ved byretten, siger Karsten Høgild.
Savner lydhørhed
Få dage inden lovændringen før sommerferien havde KA Pleje foretræde for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, hvor KA Plejes formand, Vibeke Haaning, sammen med Karsten Høgild præsenterede konkrete forslag til justeringer af afregningsmodellen.
Det ene forslag gik på, at priserne for det kommende år fastsættes på baggrund af budgettal og afregnes med et fradrag på fem procent.
- Når årsregnskabet så foreligger, beregnes den endelige pris, og der foretages en eventuel efterbetaling til den private leverandør. Det ville være en fair løsning for alle, siger Karsten Høgild.
Det andet forslag tog udgangspunkt i, at priserne for det kommende år fastsættes på baggrund af seneste årsregnskab, hvor man så indregner den lønudvikling, som KL forventer.
Det betyder, at prisen for 2018 er fastsat på baggrund af årsregnskabet for 2016 med tillæg af lønudviklingen for 2017 og 2018.
- Det er ærgerligt, at politikerne i første omgang har valgt at ignorere vores forslag, som kan gøre noget ved problemet med konkurser, siger Karsten Høgild og uddyber:
- Vi har alle en interesse i at mindske antallet af konkurser, så vi vil fortsat forsøge at overbevise politikerne om behovet for at justere modellen.
