- Jeg skal nok ikke satse på at få job i den kommunale sektor igen. Det er nemlig ikke god tone at udtale sig kritisk om den kommunale sektor, konstaterer Flemming Trap tørt. Han driver i dag sit eget firma Trap Consulting, der har specialiseret sig i at rådgive private og offentlige botilbud.  

Han har haft et kommunalt skrivebord. Specialkonsulent, ældrechef, sektionsleder i socialtilsynet og direktør for flere kommunale forvaltningsområder, herunder social- og sundhedsområderne, er eksempler på nogle af de titler, der gennem tiden har stået på visitkortet. 

Flemming Trap har derfor et indgående kendskab til de kommunale arbejdsgange og ved, hvor meget det kan halte, når kommunerne skal fastsætte prisen på de forskellige ydelser. Billedet er generelt det samme, uanset om vi kigger på ældreområdet, handicap- og psykiatriområdet, botilbudsområdet eller andre velfærdsområder.  

Ønske om at fastholde opgaver på kommunale hænder 

Korrekt pris- og takstfastsættelse er naturligvis fuldstændig central. Hvis kommunens priser er urealistisk lave, så skræmmer man de private aktører væk og fastholder opgaverne på kommunale hænder. 

Netop det at fastholde opgaverne i kommunalt regi er ifølge Flemming Trap en af hovedforklaringerne på, hvorfor kommunernes priser ofte er så lave, at de ikke afspejler de reelle omkostninger, som kommunerne i virkeligheden har.  

- Vi var da meget bevidste om, at prisen ikke skulle være for høj, fordi så ville det blive for attraktivt for private aktører at byde sig til, siger Flemming Trap om dengang for mange år siden, hvor han havde den kommunale kasket på hovedet på ældreområdet. Han uddyber: 

- Hvis den kommunale ydelse bliver så billig som muligt, så sikrer du, at kommunen ikke bliver udkonkurreret af de private aktører. I den offentlige sektor findes den her iboende kraft om at fastholde opgaverne i kommunalt regi. For de fleste ledere, både politiske og administrative, er der ”prestige” i at have flest mulige medarbejdere under sig, have det størst mulige budget osv. Jo større budget, du har, desto mere magt har du, siger Flemming Trap. Han peger på, at magt er en betydende ”driver” for de fleste politikere og ledere, særligt i den offentlige sektor.   

Hans ønske om gennemsigtighed i priserne og den kommunale økonomi vinder bestemt ikke gehør alle steder. 

- Der er mange, som ikke synes, tanken om gennemsigtighed er fantastisk. Der er en del chefer i det kommunale, som synes, det er rart med en silo-struktur, fordi så kan de ”gemme” sig lidt i hver deres egen silo, siger han. 

Selv om det er mange år siden, at Flemming Trap var ældrechef, så er han ikke i tvivl om, at prisfastsættelsen fortsat er et kæmpe problem. Han ser nemlig samme mønster på det specialiserede botilbud-område, som hans firma har specialiseret sig i. 

- Det er det samme billede, vi ser, uanset om vi kigger på det ene, andet eller tredje område. Jeg bliver fra min nuværende position bestyrket i, at prisfastsættelsen – også på ældreområdet - fortsat er vilkårlig, når man ser de store prisudsving, vi ser fra kommune til kommune. Der burde ikke være så store udsving, men det er der, fordi nogle kommuner prisfastsætter urealistisk lavt, siger han og uddyber: 

- Jeg fristes lidt til at kalde prisfastsættelse i det offentlige for ”det vilde vesten”, fordi det er så uigennemskueligt og vilkårligt, hvordan priserne beregnes og fastsættes. At det er sådan, gør det meget vanskeligt for private at konkurrere om noget som helst, siger han. 

Man sjusser sig frem 

En anden forklaring på de urealistiske priser er, at det er meget kompliceret at finde rundt i det kæmpe kommunale maskinrum for at finde alle omkostninger, der hører til det enkelte område. 

- Hvis man har en hensigt om, at tingene skal være uigennemskuelige, så er det et fantastisk univers at befinde sig i, siger Flemming Trap. Han er for eksempel for nylig blevet kontaktet af en kommune, som havde mistet en central økonomimedarbejder, der hidtil har stået for at lave takstberegninger på deres botilbudsområde.  

- Nu er økonomimedarbejderen væk, og der var ingen andre i kommunen, der kunne lave de beregninger. Det er da lidt tankevækkende, at kommunen kontaktede os for at høre, om vi kunne hjælpe. Det er egentlig et meget godt billede på, hvor vilkårligt og personbåret det kan foregå, siger Flemming Trap og uddyber: 

- Vi har 98 kommuner, der har organiseret sig på hver sin måde, og det giver også 98 forskellige måder at gå til økonomien på, særligt budgetlægning og takstberegninger. Samtidig er strukturen i en kommune meget kompleks, og det kræver høj specialistviden at navigere rundt på de forskellige konti for at finde ud af, hvilke faste og variable omkostninger der skal med i en pris- eller takstberegning på de respektive områder, siger Flemming Trap. Han nævner medarbejderen i kommunens HR-afdeling som eksempel: 

- HR-medarbejderen har måske brugt 20 minutter på at løse en opgave for et plejecenter, så det skal jo med i beregningen, men sker det nu også altid? Det samme med medarbejderen, der slår græs ved plejecentret – denne er organiseret under teknik- og miljø, men løser en opgave på ældreområdet for et specifikt plejecenter. Er denne udgift for eksempel medtaget i prisberegningen? Sådan kan du have 20 forskellige medarbejdere rundt i det kommunale system, som løser forskellige opgaver relateret til for eksempel et plejecenter eller et botilbud, og deres tid skal som regel også regnes med i prisen. Hvis det ikke sker, bliver prisen kunstigt lav, siger Flemming Trap og forklarer, hvordan det foregik i hans kommunale fortid:  

- Når man sidder og laver de her udregninger, prøver man efter bedste evne at sjusse sig lidt frem til noget, der nogenlunde ligner en fornuftig pris. Budgettet udregnes jo typisk lidt bagfra. Det betyder, at politikerne beslutter, hvor mange penge der må bruges på et givent område det kommende budgetår, og så handler det om at få pengene til at strække på hver sit område, og i den forbindelse kan det gode blive nødvendigt at hugge en hæl og klippe en tå i prisberegningen.  

Flemming Trap har de seneste par år konfronteret offentligheden og ikke mindst politikerne med, hvor galt det står til på botilbudsområdet. 

- Og det har helt sikkert ikke ændret sig på ældreområdet, siden jeg forlod det, siger han og uddyber: 

- Der er flere politikere, sågar borgmestre, der har sagt til mig, at de også har forsøgt at få gennemsigtighed i økonomien, herunder gennemsigtighed i prisfastsættelserne, dog uden held. Forklaringen skal nok findes i, at det ikke er populært at skulle indrømme, at administrationen reelt ikke har styr på deres egne hverken faste eller variable omkostninger, når der skal prisfastsættes, og det gør så, at ingen rigtig ved, om det, de har regnet sig frem til, er korrekt, siger han.     

Brug for gennemgribende revision 

Flemming Trap mener, der er brug for at gribe dybt i værktøjskassen, når det handler om sikre, at kommunernes priser og beregninger bliver retvisende. 

- Lad de store revisionsvirksomheder gennemføre en gennemgribende revision af udgifterne på hver enkelt driftsenhed i kommunerne, så vi én gang for alle får et indblik og overblik over de kommunale pris- og takstfastsættelser, som kan bruges fremadrettet. Jeg ved godt, at det er en gigantisk opgave, som kommunerne nok vil betakke sig for at skulle betale for. Men der findes ingen snuptagsløsninger, hvis vi for alvor skal have gennemsigtighed på området, siger Flemming Trap og uddyber med et glimt i øjet: 

- Jeg tror, at den rapport, der i så fald kommer ud af revisorernes arbejde, vil være så kontroversiel, at den ender i samme boks som den med statshemmeligheder. KL vil helt sikkert kæmpe vildt og inderligt imod sådanne tiltag, siger han. 

Flemming Trap peger videre på behovet for etableringen af en forvaltningsdomstol som et andet redskab. 

- I dag kan kommunerne reelt set opføre sig, som det passer dem. Det er fuldstændig ansvarsfrit for dem. Vi ser kommuner, der nægter at betale private aktører, hvis de selv mener, at prisen er for høj. ”Så må du anlægge et søgsmål,” siger de. De er iskolde. Vi har brug for en forvaltningsdomstol, så man kan trække kommuner i retten og stille dem til regnskab. Retssikkerheden er virkelig udfordret i forhold til det kommunale område, og i min optik trænger der til at blive ryddet op på området, siger han og uddyber: 

- Der er ingen, der reelt fører tilsyn med kommunerne. Ankestyrelsen kommer måske med et lille forkølet host engang imellem, men hverken Folketinget eller Ombudsmanden gør for alvor noget med at føre tilsyn med, om kommunerne overholder gældende lovgivning. Der ville lyde et politisk ramaskrig, hvis det kom frem, hvor store problemer der er. Der er i min optik opstået en form for magtfuldkommenheden i kommunerne, og det er ikke sundt for hverken demokratiet eller retssikkerheden – og det er heller ikke godt for borgerne eller de virksomheder, som skal samarbejde med kommunerne. Hver gang der kommer forslag om at gøre det hele mere transparent, særligt økonomien, så gør KL alt, hvad de kan, for at obstruere, siger han. 

Selv om Flemming Trap ikke længere arbejder i det offentlige, taler han ofte med tidligere kolleger og medarbejdere i øvrigt, der har deres daglige gang i det offentlige. Hvad siger de til hans udtalelser? 

- Jamen, de er sådan set enige med mig. De siger: ”Du har jo ret”. Men de kan ikke sige noget offentligt, fordi så har de forventeligt ikke noget job ret meget længere, siger han.