Så er det nu, du skal handle, hvis du har en medarbejder eller kollega, der fortjener et skulderklap for at rage positivt op i hverdagen.
Frem til den 5. april kan medarbejdere og ledere hos KA Plejes medlemsvirksomheder nominere kolleger, der gør en forskel på jobbet.
De indstillede kolleger er med i feltet, når 100 velfærdstalenter inden for alle FOAs faggrupper kåres til maj.
Talenterne, man indstiller, skal være under 36 år, og de skal som sagt gør en forskel i dagligdagen.
Bag kåringen står FOA Ungdom og pensionsselskabet PenSam.
For et par år siden kom tre af de 100 velfærdstalenter fra KA Plejes medlemsvirksomheder, og det er håbet, at vi også i år har talenter blandt de udvalgte.
Karsten Høgild, KA Plejes direktør, opfordrer til, at man på den enkelte medlemsvirksomhed indstiller sine talenter.
- Det er en rigtig god lejlighed til at fremhæve sine talenter, der gør en positiv forskel. Det er også en god anledning til at vise omverdenen, at vi i KA Pleje sagtens kan være med, når det handler om talent og faglighed, siger Karsten Høgild.
De 100 velfærdstalenter hædres ved et virtuelt arrangement den 27. maj.
Læs mere om kåringen og indstil et talent – se mere.