Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Mange gode forslag i spil på topmøde

KA Pleje var repræsenteret på ældretopmødet, som FOA, KL, Ældresagen og Sundheds- og Ældreministeriet inviterede til efter rystende afsløringer fra plejecentre.

Det var meningen, at ældretopmødet skulle have været et fysisk møde, men det satte coronaen en stopper for. Derfor deltog Claus Bunk fra kontoret i Randers.

KA Pleje har i denne uge deltaget i det ældretopmøde, som sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) indkaldte til efter sommerens afsløringer i TV2 om forholdene på et par østjyske plejecentre.

Oprindeligt var det meningen, at topmødet skulle være et fysisk møde, men på grund af covid-19 restriktionerne blev det i sidste øjeblik ændret til et virtuelt møde.

Topmødet foregik over to dage og havde deltagelse af politikere, organisationer, ansatte i ældreplejen, borgere, pårørende og øvrige interessenter. KA Pleje var også inviteret med, og vi fik dermed indflydelse på, hvilke input der skal sendes videre til de fire arrangører: FOA, KL, Ældresagen og Sundheds- og Ældreministeriet.

Drøftelserne på topmødet foregik i grupper, der diskuterede seks temaer: Kerneopgaven og faglig kvalitet, rekruttering og kompetenceløft, faglig ledelse i en lærende kultur, kvalitet og tilsyn, visitation tæt på hverdagen og organisering af ældreplejen.

Fra KA Pleje deltog chefkonsulent Claus Bunk i topmødet.

Han fortæller, at der kom mange gode forslag frem, som kan bidrage til at sætte fokus på livskvalitet og selvbestemmelse hos borgerne, som kan styrke relationer med pårørende og skabe et bedre rum for ledelse.

De mange input skal nu bearbejdes af arrangørerne, og så bliver det op til politikerne at sætte handling bag ordene.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her