Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Har du fået afslag på ansøgning om udbetaling af indefrosne feriepenge?

Ejer du eller din ægtefælle en andel af den virksomhed, du er ansat i, og har du fået afslag på ansøgning om udbetaling af indefrosne feriepenge - så er der hjælp at hente.

Foto: Colourbox

Vi har oplevet, at flere medlemmer henvender sig, fordi de eller deres ægtefælle har fået afslag på ansøgning om udbetaling af indefrosne feriepenge. Begrundelsen er, at de ikke er ”lønmodtager” efter ferielovens regler.

Følgende personer er ikke omfattet af Ferieloven, og derfor heller ikke indefrysningsperioden:

Personer, der ejer:

1) mindst 50 procent af selskabskapitalen,

2) mindst 50 procent af selskabskapitalens stemmeværdi,

3) en bestemmende andel af selskabets kapital,

4) en bestemmende andel af stemmerne i selskabet eller

5) mindst 10 procent af selskabskapitalen eller 10 procent af selskabskapitalens stemmeværdi, og pågældende tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller direktion.

Ægtefæller til de fem ovennævnte grupper er ligeledes ikke omfattet, hvis de er ansat i virksomheden.

Er man omfattet af en af disse grupper og har afregnet feriegodtgørelse, som nu er indefrosset, kan man få alle pengene retur.

Dette gælder, uanset hvordan man er ansat eller registreret i lønsystemet.

Er man registreret i lønsystemet som lønmodtager, og der er beregnet feriegodtgørelse til den pågældende, skal man rette indberetningen inden den 31. december 2020, hvor indberetningen til Fonden for Lønmodtagernes feriemidler gøres endelig.

Sådan gør du:

Gå ind på www.skat.dk

vælg ”Erhverv” i toppen af venstre side (i stedet for ”Borger”).

vælg kassen: ”Ansatte og løn”

Vælg ”Indberet løn (eindkomst)” (OBS. IKKE FERIEPENGE)

Vælg ”Indberet løn i eindkomst”

Her kommer du til indberetningen. Her er også en vejledning om ”sådan retter du”.

Du skal her anføre, at du har indberettet ferie ved en fejl og skal søge dem tilbagebetalt. Når feriekonto får denne melding, sender de dig besked om, at de kan søges udbetalt.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her