Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

Derfor skifter Håndværksrådet navn til SMVdanmark

Flere brancher og flere typer virksomheder skal kunne se sig selv i Danmarks organisation for små og mellemstore virksomheder. Det er baggrunden for, at Håndværksrådet har skiftet navn til SMVdanmark, forklarer Ane Buch, adm. direktør i SMVdanmark.

- SMVdanmark er gearet til at favne den lange række nye brancher og virksomheder, der bl.a. er opstået som en naturlig del af den samfundsmæssige og teknologiske udvikling samt den generelle globalisering. Vi vil kort sagt sikre, at alle SMV-virksomheder i Danmark får de bedst mulige erhvervspolitiske vilkår og rammebetingelser, siger Ane Buch, adm. direktør i SMVdanmark. Foto: Lars Salomonsen.

Danmarks eneste hovederhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder har taget et vigtigt skridt ind i en ny æra.

Det skete, da repræsentanter for de ca. 18.000 medlemsvirksomheder onsdag enstemmigt valgte at skifte navn SMVdanmark.

Navneskiftet betød samtidig en vemodig afsked med ’Håndværksrådet’, som har tjent de små og mellemstore virksomheder godt i 138 år. Men SMVdanmark åbner nogle nye muligheder, forklarer SMVdanmarks adm. direktør Ane Buch.

Organisation for flere SMV’er

- Vores navneskifte er et direkte resultat af en omfattende strategiproces, Håndværksrådet har været igennem. Både vores nye strategi og selve navneskiftet til SMVdanmark er en erkendelse af, at vi både kan og vil favne meget bredere. Vi vil kæmpe for stadig flere typer af virksomheder i flere brancher, og SMVdanmark skal slet og ret være den eneste hovederhvervsorganisation, der alene varetager danske SMV-virksomheders erhvervspolitiske interesser, siger Ane Buch.

SMVdanmark bygger videre på et meget stærkt politisk fundament, som de godt 80 medlemsvirksomheder har skabt gennem arbejdet i Håndværksrådet:

Et stærkt medlemsdemokrati, en indgående viden om SMV’ernes behov og udfordringer, samt ikke mindst mange års tæt samarbejde med politikere, medier og andre organisationer. Alt sammen vigtige forudsætninger for at indfri SMVdanmarks ambitiøse strategiske mål.

- SMVdanmark er gearet til at favne den lange række nye brancher og virksomheder, der bl.a. er opstået som en naturlig del af den samfundsmæssige og teknologiske udvikling samt den generelle globalisering. Vi vil kort sagt sikre, at alle SMV-virksomheder i Danmark får de bedst mulige erhvervspolitiske vilkår og rammebetingelser, og at den enkelte brancheorganisation og medlemsvirksomhed bliver bistået hurtigt, effektivt og fagligt korrekt i deres individuelle drifts- og udviklingsmæssige udfordringer og spørgsmål, siger Ane Buch.

SMV-organisation med et meget stort ansvar

I Danmark er der stor forskel på store virksomheders muligheder og de udfordringer, små og mellemstore virksomheder kæmper med.

SMV’erne kæmper langt mere med administrative byrder, med kompliceret lovgivning, med rekrutteringsproblemer, lånekapital, internationalisering og mange andre områder. Derfor er det nødvendigt med en ’ren’ SMV-organisation.

- Ingen af de andre danske hovederhvervsorganisationer taler udelukkende på små og mellemstore. Hvis ikke der er én hovederhvervsorganisation, der udelukkende taler alle SMV-virksomheders sag, når det gælder udformningen af erhvervspolitikken i Danmark, er der en alvorlig fare for, at SMV-virksomhederne bliver klemt og glemt. Med SMVdanmark som SMV-virksomhedernes samlede erhvervspolitiske talerør, kan vi garantere, at det ikke sker! Vi er sikre på, at SMVdanmark bliver en afgørende nøglespiller, når den fremtidige erhvervspolitik skal udformes og implementeres. Vi er sikre på, at SMVdanmark også bliver en endnu stærkere og mere synlig direkte samarbejdspartner i dagligdagen for vores medlemmer, siger Ane Buch.

 

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her