Gennem historien har der langt fra været særlig varme følelser mellem LO-forbundene og KA – på grund af KAs ophav i Kristeligt Dansk Fællesforbund, som med LO-retorik bestod af ”strejkebrydere og snyltere”. Endnu grovere udtryk findes også i annalerne.
Men i 2004 skete der noget ekstremt opsigtsvækkende: Kristelig Arbejdsgiverforening og FOA fandt sammen om en overenskomst for fritvalg. KA etablerede søsterorganisationen KA Pleje – og resten er historie, som man siger.
Se videointerviewet med Dennis Kristensen.
Hele vejen igennem har Dennis Kristensen, nu tidligere formand for FOA, været en nøglefigur i samarbejdet. Og nu ser han tilbage på, hvorfor det overhovedet gav mening at bygge bro mellem to parter på arbejdsmarkedet, som på papiret har ganske lidt tilfælles.
- Det var meget kontroversielt. Vi indgik overenskomsten omkring ældrepleje med KA Pleje i 2004, og på det tidspunkt havde vi jo lige fået det frie valg. Det var min opfattelse fra starten, at de arbejdsgivere, der nu er på området, er dem, vi indgår overenskomst med, konstaterer han tørt.
Han fortæller, at han faktisk havde lidt svært ved at forstå, at ”de kristelige” var så kontroversielle.
- Hvorfor synes vi, at de arbejdsgiverforeninger, der repræsenterer virksomheder, der arbejder for ren profit, er grundstammen? Men når vi så får en arbejdsgiverforening på banen, der også har nogle grundlæggende værdier: Hvorfor skulle det afskære os fra at indgå i overenskomstforhandlinger med dem? filosoferer han.
Samarbejde skabte vrede
Han beskriver diskussionerne i FOA og LO som voldsomme. Den daværende LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger ”skældte os rigtig meget ud”.
- Jeg forstod hende ærligt talt ikke, og hvis man kigger på virkeligheden i dag, så er KA Pleje blevet den største arbejdsgiverorganisation indenfor fritvalg. Hvis FOA ikke havde indgået overenskomsten, så var det blevet Krifa. Hvorfor skulle det lige være bedre?
Dennis Kristensen lægger ikke skjul på, at spørgsmålet om at finde sammen med KA Pleje delte vandene i FOA:
- Jeg tror, at i dag er alle enige om, at det – set FOA-mæssigt – ville have været katastrofalt at lade en stor bid af et stort fagområde, vi hidtil havde overenskomstdækket 100 procent, lade overgå til andre. Det ville have været tosset.
Dennis Kristensen har i kraft af – eller måske på trods af – sit liv i LO-fagbevægelsen ganske godt styr på ”de kristeliges” historie og har derfor også nemt ved at perspektivere udfordringerne i at knytte bånd mellem FOA og KA Pleje:
- Kristelig Fagforening spillede en ubehagelig rolle som strejkebrydere under storkonflikten, som ledte frem til septemberforliget og hovedaftalen i 1899. Det er der ingen i LO, som har glemt. Det er en del af vores kultur, vores DNA, vores historie. Når vi laver overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening, så kan alle godt huske, hvad der skete. Overleveringen er jo gået videre. Derfor opfattes det nærmest som et udsalg af arvesølvet, siger han.
Noget af ’arvesølvet’ er konfliktretten. Og det blev også det mest principielle i forhandlingerne: FOAs konfliktsyn overfor KAs harmonisyn; dialog, mægling og voldgift.
- Vi fandt en pragmatisk løsning, der gør, at vi ikke kan varsle konflikt mod Kristelig Arbejdsgiverforening. Til gengæld kan vi frigøre os fra overenskomsten og varsle konflikt mod hver enkelt virksomhed. Så vi har sådan set – bare via en omvej – den samme mulighed, konstaterer Dennis Kristensen.
At den løsning skulle give rysten-på-hovedet i LO, finder Dennis Kristensen ”småpjattet”.
Når han ser tilbage, var noget af det mest interessante for ham KAs værdier, hvor KA og FOA så overraskende ens på ganske mange områder:
- Det, vi bruger tiden på med de øvrige private, klassiske arbejdsgiverforeninger, er, hvad det skal koste. ”Kan det ikke koste lidt mindre?” Med KA Pleje løber vi ind i en arbejdsgiverforening, som er funderet nogenlunde samme sted som FOA: Hvordan kan overenskomsten understøtte det at arbejde med mennesker og sikre den bedst mulige kvalitet?
Se videointerviewet med Dennis Kristensen.
Sammenfald af værdier
Han har set det som en fornøjelse at forhandle overenskomst med KA Pleje:
- Det, der fyldte mest, var der, hvor vi havde sammenfald af værdier og holdninger til det at drive ældrepleje, hvilke værdier det skal hvile på, og hvordan det skal afspejles i en overenskomst.
Overraskede det dig, at der var så store interessesammenfald?
- Ja. Du skal tænke på, at når man har LO-baggrund i sit DNA, så hvis du siger noget med kristelig og noget andet bagved, så vil man automatisk tænke Kristelig Fagforening. Og så vil man tænke en unfair konkurrent. Jeg havde det med i bagagen, da vi begyndte.
Når Dennis Kristensen ser tilbage på samarbejdet med KA Pleje, så ser han både tilbage på juridiske sager og stort opslåede pressehistorier.
- Vi løber nok hele tiden ind i sager, hvor vi bliver uenige. Men jeg oplever, at vi har haft færre sager med Kristelig Arbejdsgiverforening, end vi har haft med de øvrige arbejdsgiverforeninger på plejeområdet, siger han og uddyber:
- Jeg synes, at der er en relativ stor respekt for, at det, vi forhandler og aftaler, det skal også opleves som en forbedring for vores medlemmers vedkommende. Her da vi sidst forhandlede overenskomst, kom der fra Kristelig Arbejdsgiverforening forslag om at lave en ordning med omsorgsdage, som Karsten Høgild (KA Plejes direktør, red.) med et skævt smil bagefter sagde, at det går vi ud fra, at I skal ud og have det samme ved kommunerne.
En af de store historier, som FOA også har fulgt tæt, er muligheden for udbud og med Dennis Kristensens ord ”priskonkurrence”.
- Vi er i en fase lige nu, hvor der sker en kannibalisering. Hvor de store virksomheder sætter penge til på et udbud, der slår de små og mellemstore virksomheder, der ofte er lokalt forankret, ihjel.
Det er endnu en situation, hvor Dennis Kristensen oplever, at KA Plejes værdigrundlag skinner igennem i sin relation til medlemmerne:
- Jeg kan godt li’, at Kristelig Arbejdsgiverforening har et budskab til sine medlemmer: ”Vi deltager ikke i useriøse udbud. Og vi deltager ikke i løndumping eller prisdumping.
Han anerkender, at sådan har KA Pleje aldrig formuleret det på skrift, men ”det er sådan jeg læser det”.
- Det er en holdning, som der i den grad er brug for, fordi vi ser en udvikling, hvor det fylder mere og mere. De store slår de små ihjel.
Hvor vigtig er personlige relationer?
- De spiller altid en stor rolle. Jeg har set arbejdsmarkedsforskere gøre det til det vigtigste ved en overenskomstforhandling. Det tror jeg ikke helt på.
Ifølge Dennis Kristensen vil forhandlere, der ikke kan udstå synet af hinanden kunne nå resultater. Men det giver imidlertid noget ekstra med gode personlige relationer:
- Vi kan både tale kontant til hinanden, forstå hinandens signaler og grine lidt indimellem. Man kan med et kristeligt udtryk sige, at vi lægger våbnene i våbenhuset, inden vi går ind i forhandlingslokalet. Det gør da processen både smidigere, nemmere og kortere. Og i øvrigt langt mere behagelig.
Han tilføjer, at han gennem alle årene har haft ”en glimrende relation til Karsten Høgild”, KA Plejes direktør.
Se videointerviewet med Dennis Kristensen.
Et ord er et ord
At der er gode relationer mellem KA Pleje og FOA, en god forståelse og et godt kendskab til hinanden, blev for alvor tydeligt under de pressede overenskomstforhandlinger på det offentlige område: FOA udsendte varsel om sympatikonflikt mod KA Plejes medlemmer. Det var et meget overraskende skridt, når man tænker på, at det netop i princippet ikke er muligt under overenskomsten mellem KA Pleje og FOA.
Dennis Kristensen anerkender også, at det var et usædvanligt skridt:
- De borgere, der brugte en kommunal leverandør, skulle blive der. Man skal ikke ”tømme konflikten” ved at få flyttet folk over. Vi var på vej ud i en voldgift, som ingen af os var særligt interesserede i.
FOA endte med at trække varslet tilbage. Forklaringen var ganske enkel:
- Vi så hinanden dybt i øjnene og skrev en tekst, som begge parter kunne leve med. Jeg tror på Karsten Høgild, når han siger, at det vil de under ingen omstændigheder gøre. Hvis en borger bliver strejkeramt, skal vedkommende ikke kunne søge eksil hos KA Pleje. Det ville være en meget ubehagelig knast på den danske model.
Hvordan kan et ord være til at stole på?
- Det kan det jo kun være, hvis man er naiv, eller har oplevet, at det, jeg siger til dig, plejer at holde. I en verden som den her skal man jo også kunne løse noget ved en telefonopringning eller en snak med hinanden, uden at der skal udfyldes meget lange protokollater. Der er konflikter, som skal kunne løses ved, at jeg kigger dig i øjnene.
Se videointerviewet med Dennis Kristensen.
Ser ingen faresignaler
Dennis Kristensen lægger ikke skjul på, at han har en forventning om at samarbejdet mellem FOA og KA Pleje fortsætter, når han er trådt tilbage:
- For mig er det meget ligetil: Hvis vi gerne vil undgå en nedadgående spiral for løn- og ansættelsesvilkår, så skal vi overenskomstdække hvem som helst, der dukker op. Der er det for mig helt ligegyldigt, om man har særlige indgangsvinkler. Om det er arbejdsgiverforeninger for særlige etniske eller religiøse grupper.
Han giver heller ikke nogen bekymring videre til sin efterfølger:
- Nu har vi haft den her overenskomst i 14 år, og jeg er ikke stødt på noget, der kunne give anledning til, at jeg skulle give en bekymring videre til min efterfølger.
Reelt stoppede Dennis Kristensen som formand for FOA på den ekstraordinære kongres den 25. april 2018. Han fortsatte herefter som chefforhandler for FOA under de afsluttende overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Og stoppede endegyldigt i FOA den 14. maj 2018 – fem dage efter dette interview.
Han regner med, at han bliver ”uinteressant”.
- Jeg har set kolleger rundt omkring med store forventninger om at blive voldsomt efterspurgt, og efterfølgende er det ikke rigtig sket. Håber jeg kan indstille mig på, at jeg bogstavelig talt er uinteressant. Det vidste jeg for 16 år siden, da jeg blev valgt.
Glæder du dig til at stoppe?
- Jeg har jo ikke selv valgt at holde op. Det er nok det mest mærkelige ved den her situation, at det er vedtægtsbestemt. Jeg troede, jeg havde vænnet mig til det, men jeg kan godt mærke, at jeg synes, det er lidt underligt, at det ikke er Dennis, der beslutter, at nu vil jeg ikke mere, og at det heller ikke er andre. Det er en paragraf i vedtægterne, der siger det.
