SMVdanmark anbefaler, at der fra nu af indføres brede hjælpepakker, der fungerer med tilbagevirkende kraft, så de dækker hele perioden fra 1. marts 2020 til 1. marts 2021. Dermed giver det alle virksomheder, der har haft et omsætningstab på mere end 30 procent under coronakrisen, mulighed for at ansøge om hjælp.

- På denne måde griber vi alle de virksomheder, som er blevet svigtet af systemet, siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark.

Opfordringen kommer i kølvandet på en analyse, der viser, at Danmark er det EU-land med flest kompensationspakker. Kompensationspakkerne til dansk erhvervsliv skal godkendes af EU-kommissionen, før de kan søges af virksomhederne.

Danmark har søgt om tilladelse til 34 kompensationspakker. Andenpladsen går til Italien med 33 pakker. Eksempelvis har svenskerne og finnerne kunnet nøjes med henholdsvis ti og syv pakker.

De mange pakker gør det kompliceret for dansk erhvervsliv og øger ventetiden på at få den ofte livsvigtige indbetaling på virksomhedens konto, understreger Mia Amalie Holstein.

- Der hersker ingen tvivl om, at den nålestiksstrategi på kompensationspakker, som regeringen har valgt, er en fejl. Nu snubler vi rundt i alt for mange forskellige ordninger og oplever urimelig lang sagsbehandlingstid blandt andet på grund af de mange EU-godkendelser, siger hun.

For forsigtige

Hun mener, vi har været alt for forsigtige i Danmark sammenlignet med vores naboer.

- Man får det indtryk, at Danmark har valgt at gå med livrem og seler ind i denne krise. Måske af frygt for at udbetale for meget til dansk erhvervsliv har man ikke strukket sig langt nok. Vi har indtil videre i alt udbetalt 26,7 milliarder kroner til virksomhederne, hvilket er en brøkdel af, hvad der var sat af, da vi gik ind i krisen, og alt for mange virksomheder dækkes ikke af kompensationspakker og falder gennem sikkerhedsnettet, siger Mia Amalie Holstein.

SMVdanmark har beregnet, at det europæiske gennemsnit ligger på 15 hjælpepakker. Danmark ligger dermed over dobbelt så højt som EU-gennemsnittet.

- Målet for regeringen er at holde hånden under virksomhederne, indtil økonomien er tilbage i almindelige konjunkturer. I det lys har det været en forkert vurdering at gøre hjælpepakkerne så specifikke, at de blev indført i forbindelse med nedlukning og udfaset i forbindelse med genåbning. Resultatet har været en underskov af regler, dokumentationskrav og deadlines som har kompliceret det for embedsværket og umuliggjort det for virksomhederne, understreger Mia Amalie Holstein.