”Vi skal have genfundet tilliden til, at hjælp gives til dem, som har behov, og den gives på en måde, så den enkeltes behov bliver opfyldt”.
Sådan skrev Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup på Altinget forleden, hvor han gik til kamp mod den systemtænkning, der desværre præger ældreplejen.
I KA Pleje er vi fuldstændig enig i Hastrups analyse, og vi bidrager meget gerne til at skabe en bedre ældrepleje. Vi mener, det er på høje tid at gøre op med det minuttyranni og bureaukrati, som plager ældreplejen.
Når indsatsen måles i dag, kigges der alt for meget på stopuret. Hvis Jensen har fået de 16 visiterede minutter, så er alt godt. Den oplevede kvalitet af hjælpen spiller ikke den store rolle, hvis der bare kan sættes flueben ved, at Jensen har fået sin tid.
Vi mener, der er behov for at skifte spor. Der er brug for at fokusere langt mere på, om Jensen nu også er tilfreds med hjælpen. Han skal have mere indflydelse på, hvad minutterne benyttes til, og hvornår de bruges.
Vi kan fylde en hel temaaften på DR2 med eksempler på, hvordan det nuværende system er så stift, at det spænder ben for fornuftige løsninger.
Det er eksempler, som vi som branche- og arbejdsgiverforening har fra vores medlemmer, der alle er private leverandører af pleje og omsorg.
Men i dette indlæg vil vi nøjes med et enkelt eksempel. Hvis der står i kontrakten, at Jensen skal have hjælp til at komme ud af sengen mellem klokken otte og ti, så skal det ske i det tidsrum. Vil han gerne op tidligere eller senere, og medarbejderen opfylder ønsket, er det kontraktbrud. Der er ingen fornuft i sådan en regel.
Bliver det ikke dyrere, hvis Jensen får indflydelse på den hjælp, der er nødvendig for ham?
Nej, de visiterede ydelser ligger jo fast, så kommunen får ikke en større regning ved at give den enkelte borger mere frihed.
Risikerer man ikke, at den ansatte bruger tiden på at drikke kaffe med borgeren frem for at udføre praktiske opgaver?
Jo, men pointen er netop, at hvis Jensen ønsker, at hjælperen skal drikke kaffe med ham, i stedet for at hænge vasketøj op, så skal det være muligt for hjælperen at imødekomme dette ønske. Det handler jo om at skabe livskvalitet for borgeren – ikke om at sætte flueben i et regneark. Vi må have tillid till, at hjælperen har sin faglighed og kan træffe de rette valg.
Heldigvis har vi stadig frit valg på området, så Jensen kan til enhver tid vælge en anden leverandør, hvis han er utilfreds med hjælpen.
En stor sidegevinst ved at give mere plads til frihed og fleksibilitet i hjemmeplejen er, at det vil gøre den til et mere inspirerende, udfordrende og sjovt sted at arbejde.
