Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Ny ferielov er ikke ensbetydende med nye kontrakter

Slå koldt vand i blodet, opfordrer KA Plejes juridiske chef efter forlydender om, at den nye ferielov kræver nye ansættelseskontrakter.

Foto: Colourbox

Fra flere sider lyder det, at den nye ferielov, som træder i kraft den 1. september i år, betyder, at ens medarbejdere skal have nye ansættelseskontrakter.

Men det er ikke rigtigt.

Nikolaj Nikolajsen, KA Plejes juridiske chef, opfordrer til, at man slår koldt vand i blodet.

- Hvis der i ansættelseskontrakten blot henvises til gældende lovgivning, så er det ikke nødvendigt med nye kontrakter på baggrund af den nye ferielov – og det vil være tilfældet i langt hovedparten af kontrakterne. Det er kun, hvis der i kontrakten er aftalt noget specifikt vedrørende ferie, at det bør give anledning til at kigge på kontrakten, siger Nikolaj Nikolajsen.

Anvender man KA Plejes standard-ansættelseskontrakter, er det ikke nødvendigt at ændre noget.

Som KA Pleje-medlem er man naturligvis velkommen til at kontakte juridisk afdeling, hvis man sidder med en ansættelseskontrakt, som man er i tvivl om.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her