Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Liste giver nye muligheder for udenlandsk arbejdskraft

Når man ansøger om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten, skal man sikre sig, at stillingsbetegnelsen findes på listen.

Foto: Colourbox

Folketinget har besluttet, at der fra 1. juli 2020 skal være en positivliste for faglærte.

På listen optræder en lang række erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Det betyder, at faglærte udlændinge fra lande uden for EU fra den 1. juli kan arbejde i Danmark via positivlisten.

Når man ansøger om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten, skal man sikre sig, at stillingsbetegnelsen findes på listen.

For at ansøger kan få opholdstilladelse efter ordningen, skal løn- og ansættelsesvilkår være sædvanlige efter danske forhold - og det krav opfyldes, når man følger overenskomsten mellem KA Pleje og FOA.

Det vil desuden kun være virksomheder, der lever op til deres måltal for ansættelse af elever og som ikke skulle betale merbidrag til AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) for det senest opgjorte bidragsår, der kan benytte positivlisten.

I forbindelse med indførelsen af positivlisten er det værd at nævne, at muligheden for opholdstilladelse forlænges fra to til fire år.

Nederst i denne artikel oplister vi en række stillinger og jobfunktioner, som optræder på positivlisten - og som kan være relevante for KA Plejes medlemmer. Hele listen findes her.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte juridisk afdeling.

 

Fra positivlisten:

Teknikerarbejde inden for byggeri og anlæg
Teknikerarbejde inden for det elektriske område
Teknikerarbejde inden for det elektroniske område
Teknikerarbejde inden for VVS
Teknikerarbejde inden for andre mekaniske områder
Teknisk tegnearbejde
Andet teknikerarbejde inden for fysisk videnskab og ingeniørvirksomhed
Landbrugsteknikerarbejde
Skovbrugsteknikerarbejde
Tandplejerarbejde
Assisterende arbejde inden for sundhedsområdet
Kontrolarbejde vedr. arbejdsmiljø
Kontrolarbejde vedr. sikkerhed
Regnskabsarbejde
Arbejde med statistik og matematik
Vurderings- og takseringsarbejde
Salgsarbejde (agenter)
Indkøbsarbejde (agenter)
Speditørarbejde vedr. land- og lufttransport
Ejendomsmæglerarbejde
Ejendomshandlerarbejde
Ejendomsadministratorarbejde
Chef- og direktionssekretærarbejde
Oversættelse af korrespondance
Juridisk arbejde på mellemniveau
Socialrådgivning på mellemniveau
Arbejde med tilknytning til religion på mellemniveau
Indretningsarkitekt- og dekoratørarbejde
Galleri-, museums- og biblioteksteknikerarbejde
Køkkenchefarbejde
Driftsteknikerarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi
Brugersupportarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi
Netværks- og systemteknikerarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi
Almindeligt kontorarbejde
Almindeligt sekretærarbejde
Almindeligt regnskabs- og bogføringsarbejde
Almindeligt kontorarbejde ifm. udfærdigelse af statistik
Almindeligt kontorarbejde ifm. finansielle transaktioner
Almindeligt kontorarbejde inden for lønbehandling
Korrekturlæsning og beslægtede funktioner
Almindeligt kontorarbejde inden for HR
Kokkearbejde (ekskl. køkkenchefarbejde)
Frisørarbejde
Arbejde med kæledyr
Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, assistenter
Social- og sundhedsarbejde i private hjem, assistenter
Dyrkning af markafgrøder inden for jordbrug
Anlægsgartnerarbejde
Dyrkning af blandede afgrøder
Murerarbejde
Tømrer- og snedkerarbejde
Andet bygningsarbejde, basis
Glarmesterarbejde
VVS-arbejde
Montørarbejde inden for klima- og køleteknik
Bygningsmaler- og tapetsererarbejde
Svejsearbejde og skærebrænding
Pladesmedarbejde
Stålkonstruktionsarbejde
Smedearbejde
Værktøjsmagerarbejde
Operatør- og opstillingsarbejde af metalforarbejdningsmaskiner
Mekanikerarbejde, person- og varevogne
Mekanikerarbejde, lastvogne
Mekanikerarbejde, andre områder
Mekanikerarbejde, landbrugs- og industrimaskiner
Finmekanikerarbejde
Juveler-, guldsmede- og sølvsmedearbejde
Prepressarbejde og grafisk formfremstilling
Trykkerarbejde
Elektrikerarbejde
Elektromekanikerarbejde
Elektronikmekanikerarbejde
Installation og service inden for informations- og kommunikationsteknologi
Slagterarbejde i detailhandelen
Bager- og konditorarbejde, ekskl. industri
Prøvesmagning af nærings- og nydelsesmidler
Møbelsnedkerarbejde
Skrædderarbejde og beslægtet arbejde
Kvalitetskontrol og testarbejde af produkter (undtagen nærings- og nydelsesmidler)
Operatørarbejde ved klargøring af pels og læder
Manuelt arbejde inden for husdyravl

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her