 |
|
Forside Arbejdsmiljø G-dage KA Pleje Faglig fakta Medlemsservice Links Kontakt |  |  |
|
|
|
Alle danske virksomheder har siden 1. oktober 2006 været forpligtet på at betale til en barselsfond I april 2006 vedtog Folketinget en lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked. Formålet er at få udlignet arbejdsgivernes lønudgifter til medarbejdere på barsel. Udgifterne til barsler fordeles dermed ud på samtlige danske virksomheder i stedet for at lande ved den enkelte arbejdsgiver, der har mange kvinder ansat. Der skal altså betales for alle medarbejdere såvel mænd som kvinder også på arbejdspladser, hvor der kun er mænd ansat.
Ved medlemskab i KA Pleje bliver dine udgifter til barsel mindre I langt de fleste tilfælde vil det faste kontingent, som din virksomhed skal betale pr. medarbejder, være lavere end i ATP's barselsfond, samtidigt med at det beløb, som du får refunderet, når en af dine medarbejdere rent faktisk går på barsel, bliver højere end refusionen fra den offentlige barselsfond. Du kan læse regnestykket herunder.
KA Pleje’s Barselsfond Virksomheder, der er medlem af KA Pleje skal ikke betale til den centralt forvaltede barselsfond, men betaler i stedet til KA Pleje's barselsfond. Det årlige bidrag til KA Pleje's barselsfond er 2,3 ‰ af virksomhedens lønsum og er således betragteligt lavere end beløbet opkrævet af den centrale barselsfond.
Kontingent ATP's Barselsfond, barsel.dk: Kontingent pr. fultidsstilling - uanset lønniveau - er 825 kr.
Hos KA Pleje er kontingentet beregnet som 2,3 ‰ af lønsummen, det vil sige, at man skal op på ret høj årsløn, før man skal betale 825 kr. i kontingent.
Refusion I ATP's Barselsfond er der et loft på refusionen, hvor KA Pleje refunderer i henhold til den løn, som den ansatte får – uden loft. Klik her for Ansøgningskema til KA Pleje’s barselsfond. Det betyder, at for en funtionær, der har 20.000 i løn pr. måned, refunderer ATP, over de 23 uger barslen løber 21.025 kr., mens KA Pleje’s barselsfond for samme periode refunderer 37.373 kr.
For en funktionær, der tjener 40.000 kr. om måneden er forskellen i refusion endnu tydeligere idet ATP har et loft for refusionen. ATP refunderer 60.076 kr. mens KA refunderer 145.682 kr.
KA Pleje refunderer nemlig medarbejdernes fulde løn inkl. arbejdsgiverens andel af pension, fratrukket refusionsbeløbet fra kommunen. Refusionsperioden er den periode, hvor virksomheden er forpligtet til at betale løn under barsel i henhold til overenskomsten mellem KA Pleje og Kristelig Fagforening. Feriepenge refunderes ikke, hverken af ATP eller KA Pleje.
Alle brancher er omfattet Som arbejdsgiver organiseret i KA Pleje er man fuldt omfattet af KA Pleje’s Barselsfond ligegyldigt hvilken branche man beskæftiger sig med, da KA Pleje er en tværfaglig arbejdsgiverforening.
Hvis du vil høre mere om KA Pleje og om barselsfonden så kontakt os på info@kapleje.dk eller telefon 86 43 80 22.
|
|
|
|
KA Pleje - Alsvej 7 - DK-8940 Randers SV
- Tlf.: 82 132 132 - Fax: 86 43 92 24 - info@kapleje.dk
|
 |
 |  |  |  |